Kan man male gulve?

Kan man male gulve?

Kan man male gulve?

Ja!

Hvad enten du skal male betongulv, cementgulv eller flisegulv, kan vi hjælpe dig her hos Gebenna!

Trænger Garagen, værkstedet eller dit gamle flisegulv til en overhaling? Med Beton- og gulvmaling kan du selv friske dine gulve op, uden at det behøver at koste en hel bondegård.

Mal betongulv, cementgulv eller flisegulv med Betonmaling fra Primacol


Du kan sagtens selv male dit betongulv, dit cementgulv eller dine fliser med en god oliebaseret gulvmaling, eller en god vandbaseret akrylmaling, med PU-forstærkning. På denne måde kan du ganske let og billigt, få dig et gulv, som ser ud som nyt.

Hos Gebenna forhandler vi beton- og gulvmaling som har en ekstremt høj modstandskraft overfor slid og vask. Den endelige overflade er meget hårdfør og tåler hyppig vask.

Hvordan forbereder jeg mit gulv til at blive malet?

Før du skal male dit gulv, er det vigtigt at gulvet er helt rent for fedt, snavs og ujævnheder. Vask det først med almindelig grundrens, og derefter med en opløsning af vand tilsat 10% eddikesyre.

Når du har vasket gulvet grundigt ned, skal du slibe det let så malingen kan hæfte ordentlig ved. På ubehandlede betongulve og cementgulve bortslibes eventuelle grater og løse rester.

Efter slibningen skal gulvet støvsuges grundigt.

Når du skal male dit gulv, hvad enten det er et betongulv, flisegulv eller cementgulv, anbefaler vi at du bruger en bred pensel til kanter og hjørner, og en god malerrulle med rulleskaft til, til de store arealer.

Første gang du maler, skal du fortynde malingen med vand 3:1 (1 liter vand til 3 liter maling). Dette primer gulvet og forbedrer malingens gennemtrængningsevne i overfladen, samt overfladetilhæftningen.

Er gulvet helt nyt, skal det først grundes med vores betongrunder.

Du skal starte med at male et lille stykke af kanten, og derefter kan du rulle efter med din malerrulle, så du undgår synlige streger og penselstrøg. Det er vigtigt at du får mættet rullen med en tilstrækkelig mængde maling, for at malingen kan flyde pænt sammen, og så du undgår synlige overgange. Husk at fordele malingen med rolige bevægelser, så du undgår at der dannes luftbobler.

3 timer efter påføring af første lag, er malingen tørret tilstrækkeligt til at du kan påbegynde påføring af andet lag gulvmaling. Det er vigtigt at gulvet er jævnt og glat, før du maler det igen. Er der synlige ujævnheder i gulvet, anbefaler vi at du sliber gulvet let.

Når du maler andet lag, er det ikke nødvendigt at fortynde malingen.

Efter 48 timer ved 20 er malingen hærdet, og du kan benytte gulvet som du plejer. Fuld hårdhed i overfladen og den optimale lagresistens opnås efter ca. 3 uger.

Et væld af muligheder og farver hos Gebenna.com

Hos Gebenna.com fører vi betonmaling og gulvmaling til betongulve i 11 forskellige farver. Udover at være særdeles velegnet til gulve i garager, værksteder, fyrrum o.lign., kan den også anvendes hvis du vil male vejbanestriber til ungernes køretøjer, samt andre betonelementer, indendørs såvel som udendørs.